Lenas fortællinger

Alle Lenas shows følges op med en række flotte og sjove lysbilleder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lena er i fortællehjørnet med sine programmer:

 

SKOVENS MODER.

En seriøs skæbnefortælling af de store. Hun var storbondens datter. Hun blev skovarbejderens fattige kone. Hendes skæbne blev fyldt med kontraster, men hendes stolthed og styrke holdt hele vejen igennem. Hun groede fast og blev Skovens Moder.

 

HUGORME OG SKRÅTOBAK

Lena Papes egne oplevelser fra barndommen i en familie, knyttet til Storskoven i Dronninglund på fædrenes side og fiskerbyen Voerså på mødrene side.

Det er fortællinger om liv og overtro blandt skovfolkene og om de hårde vilkår for småfiskere og arbejdsmænd omkring Voerså. Det er minder fra en barndom i 40'erne og 50'erne og de betingelser, ganske almindelige familier levede under i disse år, betingelser, der ofte var barske.

Det er også overleveringer fra en slægt, der følte sig stærk. Det er gribende og rørende fortællinger fra en svunden tid, og det er beskrivelse af situationer, der ofte kalder latteren frem hos tilhørerne.

Og så er det jo ikke mindst en fortælling om hugorme og skråtobak, men her må man møde op for at høre mere! Og det har rigtig mange gjort!

 

SET I MIT GADESPEJL

Muntre beskrivelser af originaler, der har passeret forbi fortællerens gadespejl gennem livet. Fortællingerne fokuserer på de særprægede folk i Vendsyssel, deres specielle form for humor, deres barske livsbetingelser gennem tiderne. Det er beskrivelser om sorg og glæde, liv og død, der kunne være fra en hvilken som helst plet i Danmark.

Lattermusklerne skal nok blive rørt, men også eftertanken.

En enkelte solosang eller to spares forsamlingen heller ikke for.

 

SE PLAKATER HERUNDER